Skrevet af: Mathias
”Free shots!!!!” råber bartender, med sin sjove accent, og alle de glade danske studerende stormer ind på baren. Dette var vores møde med en lidt større bar, som bærer navnet ”Aché Cohiba”. De fængende lystavler, og den charmerende tjener samle den ene efter den anden ind fra strøget. Baren var en af de lidt større, og derfor også plads til at svinge hofterne lidt. Musikken kørte løs med et heftigt beat, og der var liv og glade dage inde på dansegulvet. Et stort team betjente baren, og de fik det hele til at glide. Udover de diskede op med lækre blå shots, så var de også meget venlige, og de gjorde alt for at sikre, at man ikke vil gå hen til de konkurrerende steder.Selve drinkenes kvalitet var fine, men de tog sig også godt betalt. Det er dog stadig mulig at forhandle lidt om prisen, hvis man synes, at den del er sjov. Aché Cohiba har også en fotograf ansat, som gør natten til et evigt minde. Det kan også bruges til at få et minde om den smukke portugisiske pige, som er forsvundet i natten.
Skrevet af: Jon
Det er lørdag aften. Stemningen er i top. Vi har allerede drukket mojitos og et par shots, så promillerne sejler allerede rundt, da vi ser det næste stop på aftenen. Vi kom dog til at blive her resten af aftenen. Ved første øjekast så den lille bar Sem Nom ikke ud af meget. Det var en forholdsvis stor bar, i forhold til de andre små barer vi kunne finde i Bairro Alto. Stemningen på Sem Nom var god, høj musik, mørk belysning, alt var som det skal være, men hvor var alle menneskene. Der var ingen ved bordene eller ved baren. Da vi kom længere ind opdagede vi dog et lokale ved siden af. Musikken kom strømmende ind igennem den lille døråbning, og inde bag den åbnede der sig en helt anden verden, end de stille små barer vi havde oplevet indtil videre. Der var fest. Rummet bestod af et lilletrængt dansegulv, hvor portugiserne gav den gas. I hjørnet var der endnu en bar og ude ved den ene væg nogle få borde og stole, så man lige kunne få et lille pust inden man festede videre i menneskemyldret. I baren bestilte vi 16 foxtrot shots for 5 euro. Der blev serveret en lille kande fyldt af den mest unaturlige orange farve, jeg længe har set, men hold da op hvor smagte det godt. Drinken bestod af en perfekt blanding af rom, citronjuice og orange Curacao, hvilket gav en dejlig forfriskende smag. Og selvfølgelig blev foxtrotten kombineret med en stor kande sangria, hvilket er obligatorisk når man er i Lissabon. Hvis det blev for varmt inde på dansegulvet var det virkelig hyggeligt at gå udenfor baren på gaden, selvom temperaturen ikke ligefrem var til sommertøj, så hjalp alkoholen med at holde varmen. Alt i alt var det en uforglemmelig aften.
Skrevet af: Jon
Klokken nærmede sig 22.00 og vi skulle i byen. Vi var alle klar. Bairro Alto var destinationen. Tilfældigvis ligger denne gamle bydel på toppen af en af Lissabons syv høje, så vi passerede en stejl, stejl skråning, og så var vi der. Vi fandt ind i de små snævre gader, men hvor skulle vi hen? Vi vadede rundt i lang tid uden at finde et eneste godt sted, måske var der ingen, eller måske kunne vi bare ikke bestemme os. Endelig fandt vi den, efter nogle lidt tvivlsomme anvisninger fra en lokal, Bali Wali, Mojito baren, som den blev omdøbt til. Baren bestod ikke af andet end en bar, og nogle få stole, så vi måtte spærre hele gaden, for at finde et sted at sidde, men det var ligegyldigt, for de mojitos de kunne lave var legendariske, ikke for stærk, ikke for sød. For dem med en lidt sødere smag, så serverede de også en dejlig jordbær drink, som man må sige smagte af jordbær og sukker. Den var meget sød. Denne lille hyggelige bar blev vores fortrukne sted at starte aftenen. Det perfekte sted at holde en for fest og blive lidt fuld, på en god måde
Nattelivet i Bairo Alto
Skrevet af: Mathias
Den gamle bydel danner i dag ramme om et hyggeligt kvarter fyldt med små stemningsskabende barer og natklubber. Kvarteret er bygget op af små hyggelige gader, hvor en taxi med besvær lige kan klemme sig igennem hvis alle på gaden gør en indsats for at hjælpe. Bairro Alto området summer af liv og glade dage, og man kan snildt komme til at møde en masse spændende mennesker. Den lidt ældre portugisiske generation er at finde på de små lokale barer, hvor de nyder hinandens samvær eller slutter dagen af med en fyraftens øl. De mange nærliggende hoteller bidrager også med glade turister til området. Som turist er det sjovt at møde mange andre unge fra bl.a. Danmark, Frankrig og Tyskland som også er klar på at have en skøn aften i de smalle, gamle gader.Turisternes tilstedeværelse medfører desværre også en masse turistudnyttere, hvor især de afrikanske sælgere er stærkt repræsenteret i den gamle bydel. Der kommer ofte dugfriske tilbud på henholdsvis kaninøre, funky solbriller, blikkende fingerringe, farverige hatte, poppede perlekæder osv. Det lyder egentlig ekstremt irriterende, men i praksis var de meget sjove – på nær at de ikke forstod, at man på et tidspunkt når et maksimum, for hvor meget man vil snakke og købe af dem. Det sjove ved dem var hvordan de fyrede nogle klassiske klichéer af, alt efter hvilken nationalitet man havde. Især de senegalesiske sælgere begyndte at fyre informationer af omkring VM 2002, hvor Danmark besejrede Senegal efter en tæt og spændende kamp.Området Bairro Alto er bestemt anbefalelsesværdigt, og det passer til både voksne og unge som er parat til at nyde en dejlig aften lige ved siden af centrum
Aché Cohiba
Sem Nom
Bali Wali
Lissabon
2014
