​Skrevet af: Sarpæl

At være på studietur er en ting, men at opleve en fantastisk kamp mens man er på studietur er en anden ting. Det våde græs, de spændte fans og den gode stemning. Søndag den 23 marts 2014 gik turen til Estadio Da Luz, min første fodboldkamp nogensinde foregik i Lissabon, og det kom jeg ikke til at fortryde. Benfica 3 - 0 Academica, det var skam en interessant kamp.

 

Spændingsniveauet stiger

Turen i metroen på vej til Estadio Da Luz var ret rolig i starten. Drengene og lærerne Helga og Sascha nedtonede stemningen lidt, da de sad trætte og udmattede i metroen efter en lang dag. Det var jo trods alt vores anden dag i Portugal. Men for hvert stop vi nærmerede os Estadio Da Luz, jo flere Benfica fans steg på med rødt tøj. Tilfældigt havde jeg min røde studietrøje på den dag. Fra da vi stod af metroen til vi nåede stadion, kunne man mærke stemningen der fyldte de portugisiske fodboldfans. Gadesælgere der solgte Benfica halstørklæder og trøjer, de forskellige boder der stod åbne med hotdogs, cola og snacks til salg og musikken der skabte en fantastisk stemning. For hvert skridt der blev taget hen mod stadion, desto flere sommerfugle fyldte min mave og et større smil bredte sig på mine læber. Jeg var mere spændt end jeg havde forventet, og det skyldtes kun stemningen og folkene omkring mig.

 

Larmende og vilde fans

Kampen startede med hjemmebaneholdet Benficas, klubhymne hvorefter der kom et minuts stilhed for en afdød fodboldspiller. Folk blev så oprevet, at nogen endda begyndte at græde. Frederik fra min klasse oplevede dette, da hans sidemand fældede tåre.

 

Da boldspillet startede, begyndte fansene allerede at hoppe op og larme for hjemmeholdet Benfica. Fangrupper var i to hjørner i stadion og råbte og sang til hinanden. Men der var skam ikke kun hjemmebanefans som tilskuere til kampen. Academicas fans var også til stede, men dog højt oppe i et hjørne og det var meget få. Der var flest vagter omkring dem og Benfica grupperingerne. Allerede efter 11 minutter scorede Lima, fra Benfica, et mål, og fansene hoppede op fra deres sæder og klappede som gale. Det kalder jeg stemning. Efter 17 minutter havde Lima scoret igen, og folk var ellevilde. Jeg var imponeret over hvordan fansene kunne larme, hoppe og synge i hele 90 minutter, godt nok har jeg hørt om det i nyhederne, men jeg har skam ikke oplevet det før. Der var en kvinde der sad foran mig, og hun virkede som en stor fan. Hendes søn sad og spiste sukkerpopcorn, som blev solgt af sælgerne der gik frem og tilbage og råbte ,som dem i Bazar Vest, efter kunder. Hun dansede, sang, hoppede og råbte med sine lungers fulde kraft. Efter det tredje og sidste mål scoret af Enzo Pérez fra Benfica, havde Benfica fansene en fest. Nu kunne de gå tilfredse hjem.

 

Mere foldbold

Efter Benfica mod Academica kampen stoppede lærerne, drengene og jeg ikke med fodbold. Vi tog hen til Colombus centeret og fandt en restaurant, hvor vi sad ved siden af et TV, så vi kunne nå at se Real Madrid mod FC Barcelona.

 

Jeg kan mærke efter denne live-oplevelse, er jeg blevet lidt af en fodboldfan. Adrenalinet der suser gennem ens krop hver gang bolden nærmer sig et mål, fansene der sætter stemningen i gang med sang, jubler og krammer hinanden. Dette er måske min første fodboldkamp, men det er skam ikke min sidste.